Frederiksberg Volleyball (herefter “klubben”) er en forening, hvor børn og voksne kan spille volleyball.
Klubben drives af frivillige, der hvert år vælges ind i bestyrelsen, CVR 29902178, Bülowsvej 34 B, 1870 Frederiksberg C.
§1 Indmeldelse
Du kan tilmelde dig klubbens hold inde på klubbens hjemmeside www.frederiksbergvolley.dk
Ved indmeldelse i Frederiksberg Volley accepterer du, at klubben anvender medlemssystemet, Holdsport. Når du bliver oprettet, vil du få tilsendt et brugernavn og kode med mindre du allerede har en profil på Holdsport. Holdsport fungerer som et kommunikationsværktøj i klubben, hvor du kan se hvor og hvornår der er træning, kampe, tjanser, sociale aktiviteter, osv. for de forskellige hold.
Vi anbefaler du downloader Holdsports app og taster dit mobilnummer ind i din profil. Dette sikrer at du altid får sms eller push beskeder om opdateringer vedr. kampe, tjanser, m.m.
§2 Betaling af kontingent
Kontingentbetalingen foregår gennem Holdsport. Senior hold bliver opkrævet et beløb henholdsvis d. 1. februar og 15. september. Ungdoms hold opkræves d. 1. i hver måned på nær juli.
§3 Fotos og videoer
Klubben tager lejlighedsvis fotos eller videoer i forbindelse med træning, kampe, stævner eller sociale arrangementer til brug på klubbens hjemmeside, Facebook og/eller Instagram. Du giver hermed accept til, at klubben må bruge fotos eller videoer, hvor en aktivitet eller en situation er det egentlige formål med billedet.
§4 Frivillighed
Klubben er baseret på frivillighed, hvorfor det forventes, at du giver en hånd med i ny og næ til tjanser ved kampe, sociale aktiviteter og andre situationer hvor der er behov for en hjælpende hånd. I starten af sæsonen udarbejdes der en tjanseliste, hvor forskellige tjanser er fordelt ud på alle hold; dette kunne være tjanser som sekretær eller boldlanger til kampe. Disse tjanser vil blive oprettet i holdsport under hvert hold og det er holdets ansvar at få afviklet deres tjanser. Såfremt holdet ikke kan dække en eller flere tjanser skal de finde en afløser, enten internt i klubben eller eksternt (f.eks. Facebook gupper).
§5 Udmeldelse
Ved udmeldelse af klubben kan du benytte siden ”Udmeld” under "Information og Ansvar". Har du et udestående kontingent, er det ikke muligt at udmelde dig af klubben. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kassereren på [email protected], og så vil du få hjælp.
§6 Ændringer i vilkår og betingelser
Klubben forbeholder sig retten til at ændre disse vilkår og betingelser. Hvis der forekommer ændringer, vil betingelserne poppe op på din Holdsport-profil og du vil igen skulle acceptere vilkår og betingelser.
Har du spørgsmål til klubbens vilkår og betingelser, er du meget velkommen til at skrive til formanden på [email protected].
Vi glæder os til at se dig i hallen!