Dame 4 er for dig, som gerne vil starte til volleyball, men enten er helt ny eller kun har spillet en smule før udenfor klubregi.
Spillerne på holdet har spillet ml. 1-4 år.
Til træning vil der være fokus på de grundlæggende aspekter ved spillet med øje på de basale teknikker i slagene og opstilling på banen. Vi lærer at spille system, og får faste positioner. Alle kan være med.
Som spiller på Dame 4 vil du indgå i et hold, der har fokus på masser af spil, hygge og det sociale.
Dame 4 spiller to gange om ugen.
Er du interesseret i at komme med på holdet, og passer du på ovenstående profil, så brug "Nyt medlem" linket på forsiden.